Japansk Lifting er 100 % nydelse.

Japansk lifting er en metode inden for naturlig ansigtsløftning uden kirurgi.

Japansk lifting behandling består af vævsopstrammende teknikker kombineret med dybdegående massage, ansigts-zoneterapi, akupressur og lymfe-drænage. I behandlingen bruges der spirulina maske, koldpresset hybenkerne olie, og kolde saltsten.

Det er primært ansigtets muskler og væv der behandles, men lifting stimulerer hele kroppen og forbedre ens generelle velbefindende.

Ansigtet består af en hel masse små muskler, som vi bruger til at udtrykke os med. De skaber vores mimik, vores ubevidste bekymringsrynker og bruges når vi kniber øjnene sammen i solen. Ubevist spænder vi alle ansigtets muskler, og det forstærkes når vi er stressede, nervøse, har smerter og er anspændt. Disse daglige spændinger har en tendens til at sætte sig fast gennem et helt liv og blive permanente rynker.

Japansk lifting løfter og glatter ansigtet, og ansigtet afspændes. Derfor giver behandlingen helt fantastiske resultater på et træt og anspændt ansigt, japansk lifting virker forebyggende og forsinker ansigtets små hævelser. Poser under øjnene og misfarvning vil blive kraftigt reduceret, og ansigtet får et afslappet og anderledes udseende.